Gemmer der sig bare træthed og frygt i mørket – eller også fryd, visdom og ro? Det satte vi os for at udforske med en stafet, som 80 deltog i. Her er, hvad mørket gemte.

To små ord. Undskyld eller tak. Vi er alle vilde landskaber, og tak er en billet til at udforske det sted sammen. Undskyld kan hurtigt blive det modsatte …

Når vi giver os tid, inviterer naturen til eventyr med magi, visdom og usædvanlige hændelser. Som en bølge, der kan tale …

Tænk, hvis vi har en indre frøbank – ligesom naturens frøbank. Frø fulde af kimen til en glemt måde at være i verden på.

Sne, dråber, isflager, kilde – tænk, det hele er vand. Et element, der rummer vild formation, transformation og inspiration.

'At stå for' får en anden betydning, når jeg tænker på træerne i skoven. Spørger de nogensinde, om de står for nok?

Hvad tåge kan inspirere til – eller hvad vi kan blive bevidste om via omgivelserne, når ydre natur spejler indre natur.

Hvis noget nyt skal kunne spire, må noget gammelt dø. Alligevel er det at give slip dybt problematisk i den tid, vi lever i.

Kære Moder Jord, selv tak, det var virkelig så lidt.

Vintersolhverv er naturens nytår; et vendepunkt og tidspunktet for det dybeste i mørkets tid. Lad os stå i det lidt. Sammen.