Satellitbilleder og lysforurening bliver brugt til at vurdere økonomisk aktivitet og velstand, men passer det, at mørket er lig med nedtur? Eller er mørket i virkeligheden nødvendigt for regeneration, modning og forberedelse af vækst – og dermed lige så meget værd som lyset? Læs med og få refleksioner og perspektiver på velstand. 

🕵️‍♀️ Den svenske finansminister, Elisabeth Svantesson, bruger Moskvas tiltagende #mørke som et kraftigt eksempel på Ruslands økonomiske problemer og afviser Putins påstande om økonomisk stabilitet.

📡 Ifølge #satellitbilleder er Moskva blevet markant mindre oplyst fra 2021 til 2023 – en udvikling, der tolkes som et tydeligt tegn på faldende økonomisk aktivitet.

💰 Økonomer anvender natlig oplysning som en metode til at måle økonomisk aktivitet og #velstand, da lysintensitet ofte afspejler udviklingen i BNP.

💡 Mindre #belysning i Moskva ses som en indikator på Ruslands økonomiske nedtur – et klart spejl af lavere aktivitet og velstand.

Det kan man læse i denne artikel. Men samtidig står der faktisk, at vi er nået til et punkt, hvor lysforurening bruges som målestok for økonomisk vækst og stabilitet. Med andre ord: Mørke = nedtur.

Men hvad hvis vi så det anderledes?

I naturen og i et regenerativt ledelsesperspektiv er hverken lys eller mørke tegn på fremgang eller tilbagegang, da begge er essentielle elementer i en cyklus, der skaber balance og bæredygtig udvikling.

LYSET repræsenterer vækst, handlekraft og realisering af potentiale – men kun når det er balanceret med …
🌑 MØRKET, som står for ro, refleksion og modning af muligheder.

Forestil dig et øjeblik, at velstand ikke kun blev målt på konstant økonomisk aktivitet og deraf øget lysintensitet, men også på:

🌍 Evnen til at skabe balance mellem vækst og hvile – at forstå, at ægte velstand er et resultat af harmoni med naturens rytmer og ikke blot udnyttelse af ressourcer.

🤝 En stabilitet, der bygger på bæredygtige, livgivende principper – ikke kun på økonomisk ekspansion, men på dybere menneskelige værdier som samarbejde, respekt og ansvar.

💭 En velstand, der som naturens cyklus fokuserer på et sundt, langsigtet fundament for menneskelig udvikling.

Hvordan ville det ændre vores syn på de værdier, vi bygger på?

Og hvordan ser vi egentlig mørket som værdi selv?

LinkedIn-stafetten #Mørketsvenner

I november 2024 satte erhvervspsykolog Ylva Lisesdatter og jeg en stafet i gang på LinkedIn for at skabe refleksioner om mørkets værdi – personligt og i arbejds- og erhvervslivet. Under tagget #mørketsvenner og #friendsofthedark stillede vi hinanden spørgsmål om mørket og opfordrede andre i vores netværk til at gøre det samme. Stafetten rejste vidt omkring, også til udlandet, og resulterede i over 80 spørgsmål og svar fordelt på næsten 1000 sætninger. Vi analyserede svarene og blandt de kvaliteter, der blev fremhævet ved mørket, var:

  1. Mørket som rum for fordybelse uden forstyrrelser.
  2. Mørket som reducerer fordomme og skaber lighed.
  3. Overgangene mellem lys og mørke, der vækker det poetiske i os.
  4. Mørket som socialt fænomen, der skaber nærhed.
  5. Ærligheden og sårbarheden, der opstår i mørket.
  6. Mørket som en vigtig del af døgnrytmen og naturens balance.
  7. Ydmygheden, der vækkes af mørkets storhed.

Det mest overraskende

Noget af det, der overraskede i vores data, var modstanden mod at være med i stafetten. Nogle fordi de ikke prioriterede tiden. Andre fordi mørket for dem er privat. Andre igen ser mørket som okkult og har ikke lyst til at røre ved det. Og for mange er mørket for sårbart. Mørket er uvished, og nogle var mørkeræd og så mørket som et sted, barndommens rædsler bor. Og så var der en del, der ikke kunne se, hvordan mørket har relevans for arbejdslivet. Det bekræftede os i, hvor stærke fortællingerne om mørket er, og hvor svært det kan være at ændre dem.

De fortællinger gælder også i ledelse, erhvervsliv og fortællinger om vækst og velfærd, hvilket indledningen om Rusland viser. Men hvad er alternativet?

Nye fortællinger, rytmer og resultater

I stedet for at se mørket som et tegn på økonomisk tilbagegang, kan vi begynde at forstå det som en nødvendighed i udviklingscyklussen: Ligesom naturen bruger vintermørket til at regenerere sig, kan vi i erhvervslivet bruge mørket som en tid til at reflektere, forberede os og modne de ideer, der vil føre os fremad og skabe innovation. Hvordan ville det ændre vores syn på værdi og vækst?

Hvis vi ændrede vores syn på mørket, kunne vi begynde at forstå, at ægte velstand ikke kun handler om konstant aktivitet og vækst, men også om at skabe balance, reflektere og give tid til modning. Hvordan kunne det ændre på, hvordan vi evaluerer, prioriterer tid til at være i proces og i det hele taget har samtaler om det, der er godt og skridt, stærkt og sårbart, håbefuldt og frygtbaseret?

Et håb for og i mørket

Mit håb er, at flere i erhvervslivet vil se mørket som en værdifuld del af vores cyklus – især i Norden, hvor de mørkeste uger er 5 uger før og efter solhverv i december (aktuelt 16/11 2024 til 25/1 2025). Det er en tid til at skabe balance, forbundethed, refleksion og forberedelse af de næste skridt. Mørket er ikke noget, der bare skal overstås eller lyses op, ligesom det ikke kun handler om at gå i hi og tage en slapper. Mørket er med sine kvaliteter en nødvendighed for vækst, modning og bæredygtig udvikling – i naturen, mennesker og organisationer.

PS: Læs gerne hele udgivelsen, der blev til på baggrund af LinkedIn-stafetten: ‘Mørkets Venner – til dig, der synes vinteren er lang og vil udforske mørkets nuancer og muligheder.’