Line Dahl & BRANDLOVERS

  • OM
    • METODEN
    • MENNESKET
  • MULIGHEDER
    • POSITIONERINGS-STRATEGI
    • GRUNDFORTÆLLING
    • IMPLEMENTERING
    • BOG
    • HANDELSBETINGELSER
  • KUNDER
    • UDTALELSER
    • REFERENCER
  • BLOG
  • KONTAKT

Derfor skal brands gøre gode venner til rollemodeller

16. marts 2017 By Line Dahl

7. af 7 kendetegn ved brands med mening og retning

“Han blev kaldt Berlineren og var en ret god ven. Sådan klog og værd at bruge tid med. De havde en fast besøgsaftale. Ikke noget frækt, de hang bare ud. I årevis. Berlineren spurgte aldrig, hvad hun syntes om besøgene … og en dag så hun ham knap nok, når han kom. Hun trængte til at prøve noget nyt. Selvfølgelig først efter aftalens udløb, no worries, skrev hun til ham. Der kom ikke en lyd retur. Berlineren fortsatte bare med at komme på besøg som om, intet var hændt imellem dem! Og da besøgsaftalen endelig udløb … blev Berlineren ved at komme! Han tog endda en masse penge, som skulle dække hans besøg hele det næste år! Hun skrev til ham igen. Var hun luft for ham eller hva’? Han sendte en kort bekræftelse på, at deres forhold var slut. Permanent. Fra dags dato. Ikke et ord om pengene. Så ringende hun sgu. Og han både beklagede og lovede at give hende pengene tilbage. Men et tak for den tid, de havde haft sammen, eller et pøj pøj fremover fik hun ikke.”

Berlineren er i virkeligheden et brand. Opførte det sig som en god ven? Ikke rigtig, vel. Og her kommer vi til en essentiel udfordring for brands, der vil bryde igennem i denne tid:

Brands, der vil fremstå mere menneskeligt og dyrke disse 9 træk, bliver samtidig holdt op imod ‘menneskelige standarder’. Det vil sige opfattet og vurderet som var de et menneske, måske endda en god ven. Og her bliver det svært:

For gode venner snakker ikke kun om sig selv.
Gode venner er ikke ligeglade med, hvordan den anden har det.
Gode venner svarer, når de får en mail.
Ikke med standardbeskeder, men i en tone, der får den anden til at føle sig set og hørt.
(Nej, det behøver ikke være tykt privat – en personlig tone er nok)
Gode venner glemmer ikke beskeder, der er vigtige for den anden.

Og hvis de gør, siger de undskyld.
Og prøver at gøre det godt igen.

Opfordringen lyder derfor: Brug gode venner som rollemodeller, når brandet interagerer med kunden – brug de her 5 spørgsmål flittigt: 

Hvordan ville en god ven reagere i en given situation?
Hvad ville en god ven gøre uopfordret?
Hvad ville en god ven spørge ind til?
Hvordan ville en god ven tale eller svare?
Hvad ville en god ven altid huske?

Og husk:

Vi dømmer ikke kun mennesker ud fra det, de siger, men også ud fra det, de gør. Derfor skal der reelle handlinger bag, når et brand kommunikerer noget positivt.

Photo by Seth Doyle

__________

Læs hele serien om de 7 kendetegn ved brands med mening og retning
1: Bring brandet foran – flet formål ind i alt
2: 3 fælder bevidste brandledere undgår
3: Gør medarbejderne til medfortællere af grundfortællingen
4: Test brandet – hvilken af de to typer er I?
5: Bliv nem at forstå – brug små ord
6: 9 måder at gøre brandet mere menneskeligt
7: Derfor skal brands gøre gode venner til rollemodeller

God inspiration? Så giv den gerne videre!

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter

Brandlovers grundlægger Line Dahl er blandt Danmarks mest garvede brand strateger inden for identitetsskabende fortællinger. Hun er smittende optaget af at få os til at stå for mere og skabe større værdi i andres liv – og ser virksomheders store berøringsflade som værdiskabelsens mekka. I et autentisk miks af dna'et, det mulige og de vilde ambitioner nailer hun brands berettigelse og skaber retning internt og eksternt.

Skrevet i: Blog

Andre indlæg

  • Vil du også være bedre, selv om du er bedst?Vil du også være bedre, selv om du er bedst?
  • • Betyder retning noget, når der er vind i sejlene?• Betyder retning noget, når der er vind i sejlene?
  • Det kan vi alle lære af historien om ligkistenDet kan vi alle lære af historien om ligkisten
  • Er Facebook en tidsrøver?Er Facebook en tidsrøver?

STÅ SKARPT. BETYD MERE. SKRIV DIG OP TIL INSPIRATIONSMAILS

Ved tilmelding bekræfter du at have læst og accepteret betingelserne for udsendelse af inspirationsmails. Du kan altid afmelde dig igen på linket i de mails, du modtager. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

SAVNER DU NOGET?

KONTAKT

Line Dahl
(+45) 222 777 93
line@brandlovers.dk

#hvaermeningen #brandsmedberettigelse

  • Instagram
  • LinkedIn


Copyright Line Dahl & Brandlovers© 2021
Handelsbetingelser - Cookies- og privatlivspolitik