Den her quiz fik mig til at stoppe op sidste torsdag og kaste mig over bloggen. Med det formål at undgå at du skulle falde i samme værdi-plørepøl som store virksomheder som EDC, Danske Bank og Danbolig. Derfor: læs videre og få indblik i nogle værdisæt med nosser!

Jeg er ved at læse en bog af en meget sympatisk amerikaner, der hedder Mike (og noget selv en tekstforfatter ikke kan stave til som efternavn).
Han skriver om immutable laws – de værdier eller love, du lever efter i din virksomhed. Mere eller mindre bevidst.

TPE

Og her får du nogle af de skønne og alt andet end kedelige eksempler fra hans bog The Toilet Paper Entrepreneur (læs den ikke selv, hvis du
hurtigt får for meget af toiletter uden papir nok på rullen … men ellers varme anbefalinger herfra). Bliv inspireret hvis din virksomhed ikke er
kedelig og derfor heller ikke skal have kedelige værdier som troværdig, ærlig, kompetent, faglig, professionel (jeg falder i søvn hvis jeg fortsætter).

Værdier with balls …

Blood Money … om at betragte penge som blod og konstant opbygge en blodbank

Positivity or dead!
… om kun at vælge at arbejde sammen med mennesker med en positiv holdning
og for eksempel i en stillingsannonce turde skrive “Experience irrelevant. Positive outlook on life mandatory”

No Dicks Allowed … også en værdi, endda en god en som gør, at du i din virksomhed ikke bruger tid på mennesker,
der snyder, er grove og uforskammede eller på anden måde overskrider dine grænser

Turn The Turtles … om at hjælpe en kunde uanset hvad han eller hun har problemer med – måske endda selv om det er din konkurrent, du bliver nødt til at henvise til for kundens skyld?

Good enough ain’t good enough … om at gå efter det bedste og ikke nøjes med det, der fungerer

Som i mit første blogindlæg om værdier får du her endnu en af mine egen værdier: If it’s to be, it’s up to me. Det er måske indlysende, når man er selvstændig, men ikke desto mindre minder det mig om, at det jeg ikke helt tør, er jeg bare nødt til at gøre, hvis det er den vej, jeg vil. Og i samarbejdet med andre businesspartnere eller ansatte eller hjælpere gælder den her regel eller værdi også. Skal du være sammen med mig, skal du selv tage initiativ.

Hvad er dine værdier i din virksomhed? Del, del, del og inspirer os andre! Og husk at følge Huset Markedsførings quiz, som ruller igen hver torsdag …