Om
+20 ÅRS ERFARING MED STRATEGISK KOMMUNIKATION
FOKUS PÅ KERNEFORTÆLLINGER, DNA OG FORMÅL
SPECIALISERET I FORMÅLSDREVET LEDERSKAB
FACILITATOR PÅ +100 WORKSHOPS FOR GRUPPER
CERTIFICERET I NATURBASERET UDVIKLING
Mine rødder
En dag fik jeg nok. Af at drive forandring uden tid til forankring. Af konstant at bruge hovedet, sjældent kroppen. Af iltfattige mødelokaler, lange PowerPoints og permanente tusser, der ikke skulle have været det. Jeg fik trækuro, som fuglene, tog min menneskelige og faglige rygsæk på og gik ud.
I løbet af fire årstider modtog jeg over 300 undervisningstimer i det fri. Jeg certificerede mig i at arbejde med naturen som læremester og læringsrum – og lærte at klare mig i dagevis med telt, primus og fællesskab. Sådan genfandt jeg forbindelsen til mine rødder.
Nu kan jeg ikke få nok af den bevidsthed og dynamik, der opstår i og imellem os, når vi trækker på naturens visdom og overfører den til måden, vi samarbejder, kommunikerer og tager lederskab. Hvad enten vi arbejder i udendørs, indendørs eller i en kombination.
Line Dahl – strategisk rådgiver, facilitator og formidler samt certificeret naturterapeut
I over 20 år har jeg arbejdet med strategisk kommunikation, kreativitet, identitetsfortællinger, formål og lederskab, og siden 2011 har jeg specialiseret mig i at afklare, forankre og skabe fælles retning omkring formål – personligt som organisatorisk. I den tid har jeg samarbejdet med ledergrupper fra en skov af brancher og faciliteret et hav af udviklingsprocesser, ligesom jeg har gået vejen selv som ekstern konsulent, medarbejder (Head/ Heart of Purpose) og vigtigst; som menneske.
For mig flyder det personlige og professionelle sammen. Jeg er hele mig, hele tiden – drevet af et indre formål om at nære forbundetheden, så livskraften folder sig ud i vores lederskab, uanset hvilke forandringer vi møder. Som kvinde repræsenterer jeg en forgrening af dyb intuition, kreativitet og følelsesmæssig forbindelse, også til naturens kraft og symbolikker, i kombination med en helhedsorienteret forretningsmæssig og organisatorisk forståelse. Jeg trækker på alt, jeg har i min rygsæk, når jeg i dag holder rum for at dyrke forbundetheden via formål, retning og fælles kraft.
Jeg elsker hjertemodige dialoger, kreativ skaberkraft, cyklisk udvikling, vilde visioner og genforbindelse til rødderne – alt det, der gør at vi ikke kun er i vores hoveder, men bruger os selv som hele og forbundne mennesker. Præcis som jeg elsker at samarbejde med nysgerrige ledere, der tør træde nye stier og sætte livgivende aftryk i organisationer og på jord.
Erfaring og uddannelse
2009 –
DAHL (indehaver),
strategisk rådgiver, facilitator og formidler
2021 – 2023
Our Units,
Heart (not just head) of purpose
2014-
Frivillig i diverse boards og bestyrelser
2007 – 2009
Williams + creative,
tekst og koncept
2001 – 2007
Grey Odense/ Uncle Grey,
tekst og koncept
2024
Certificeret naturterapeut,
Human Education Group
2013
Forfatter,
‘GPS til dit nye arbejdsliv’
2005 + 2008
Mor
2002
Tekstforfatter,
Den Danske Reklameskole
2001
BA i Dansk,
SDU & University of Ottawa, Canada