Jeg er så kort tid på denne jord,
et magisk sted, hvor kærlighed, kviste og kaffepauser gror.
Hvor solen står op, går ned og står op,
ligesom min kloge krop.
Her er hårvækst og dvale,
her er tvebakker og dale.
I min have er der fladt og vådt,
og fodspor i sneen, som hunden har trådt.
Om lidt er de smeltet væk,
på magisk vis afløst af en vintergæk.
Jo, Jorden er et vildt ubegribeligt sted,
og fra himlen falder stjerner ned.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg har,
kun at jeg må begynde at gi’ mere, end jeg ta’r.
Ære, nære og lære af naturens livgivende kraft,
for den overgår alt, nogen nogensinde har skabt.
Det er tid til at sanse, udvikle i balance og være i leg,
så forbundetheden vokser mellem alt levende, mellem dig og mig.
Jeg tror på mirakler; at være jordboer for et liv er sådan et,
så kære Moder Jord, selv tak, det var virkelig så lidt.
