På arrangementet Mød Mit Netværk mødte jeg et mavepuster-rammende udtryk: Mindfucking. Kender du det? Tanker der fiser rundt? Ord der kommer ud uden at give mening? Uro der kan mærkes helt ud i øjnene? Det er lidt ubehageligt, ikke – derfor er det næste, jeg vil skrive, så essentielt.
Hvis dine kunder skulle sige én ting til dig, når de møder dig, eller når de møder dit website, så ved jeg, det ville være: Don’t make me mindfuck.
Det er nemlig det samme som at få dem til at tænke – eller som at overføre alle dine uklare budskaber til dem. Det må du ikke gøre.
Det du må gøre er i stedet at servere dit budskab – ja, bare et enkelt, det er alt rigeligt – til kunden på en overskuelig, indsigtsfuld og handlingsorienteret måde.
Måske tænker du – det kan hun sagtens skrive, og ja. Det kan jeg sagtens. For jeg ved, hvad det kræver. Hvis du mindfucker, ved du det også.
PS Tænk over, hvilke kunder du tiltrækker med dine uklare budskaber … kunne det være dem, der ikke helt ved, hvad de er ude efter? Mon de er svære at skabe et målrettet output og i sidste ende et klokkeklart resultat sammen med?