- Dit budskab er det, du føler dig kaldet til at kommunikere til verden – hvis ikke du finder det, går både du og verden glip af en masse
- Dit budskab får først for alvor værdi i relation til andre – så lad det ikke være den bedst bevarede hemmelighed, men lad det komme til udtryk gennem dine holdninger og handlinger og måden, du positionerer dig
- Dit budskab er drivkraften i dit arbejdsliv, når først du finder det, vil det, som du kan og gør få en langt mere meningsfuld retning og meget vil blive lettere for dig
- Det, dit budskab dækker over, er den gave, du giver andre – i form af viden, behandlinger, produkter og meget andet – det er derfor, det er så afgørende, at det er formuleret i et sigende payoff, så det rammer både dig og dine kunder
- Dit budskab er din mulighed for at blive (endnu mere) bemærkelsesværdig – og gøre en (endnu mere) bemærkelsesværdig forskel – for dig selv, din virksomhed og andre
- Siger du, at du ikke har et budskab, vil jeg sige – jo, du skal bare finde det først
- Siger du, at du går stille med dit budskab, vil jeg sige – kom nu, træd i karakter
- Siger du, at du allerede udtrykker dit budskab, vil jeg sige – hurra, men udtryk det skarpere konstant i takt med, at du udvikler din virksomhed
- Siger du, at du ikke SKAL finde dit budskab, fordi du ikke har lysten og drivet til at gå vejen, godtager jeg det på stedet
- Siger du, at du ikke SKAL finde dit budskab, fordi du ikke har dét bemærkelsesværdige, der skal til for at føre det vidt, tror jeg dig ikke et sekund
Husk, du kan få nye blogindlæg direkte i din indbakke ved at skrive dig op til et gratis abonnement oppe i venstre hjørne under “Følg bloggen fast”