Viden er uundværlig, det vi baserer vores virksomheder på, det vi tjener vores penge på. Men viden kan også begrænse os – sker det for dig?

Jo mere du ved, jo mere tror du nemlig ofte at andre ved om det samme, og jo sværere har du ved at forklare det, du ved. Og så har vi balladen: Dit budskab bliver ikke spredt med succes.

Det sker typisk for mennesker, der – som dig? – har arbejdet sig så langt ind i deres fag, at de har glemt, hvordan det var at møde faget for første gang. Stå der uden fagudtrykkene, uden forudsætningerne for at forstå de dybere lag, uden alle de aha-oplevelser der kommer med erfaringen. Stå der, præcis der, hvor kunden står.

Med andre ord: De har glemt, hvordan de skal ramme deres kunde.

Som jeg underviser i på min webtekst skrive-workshop, og som jeg fylder kursisterne på mit mentor-forløb “Find Dit Budskab – Nu” med, så handler det om at være overfladisk og emotionel, når du skal ramme og fange din kunde.

Kunsten er derfor at huske, at jo mere du ved, jo mindre ved andre. Og så få hjælp til at forklare det, du ved.