Forleden var jeg til en fantastisk inspirationsaften hos Jette Bülck, som hjælper os med at få mere glæde af det, vi kan. I vores arbejdsliv. Og med afsmitning på hele vores liv. En af de – der var mange – tankevækkende ting, hun sagde, var:

Ofte prøver vi at tænke os til, hvad der skal ske i en udviklingsproces. Det svarer til en forventning om, at samtlige vejskilte på en strækning fra A til B er placeret i vores indkørsel, inden vi kører hjemmefra. Det giver ikke mening.

Ikke desto mindre følte jeg mig ramt. Meget. Jeg kender i hvert fald godt det der med at tænke og tænke og så lige tænke lidt mere i håbet om at kunne forudse og tage højde for, hvad der kommer til at ske.

Selv om jeg ved, det ikke er muligt. Og selv om jeg også ved, at jeg altid får lyst til at gå en ny vej – lade tingene tage en ny og endnu mere bemærkelsesværdig drejning – når jeg først kom i gang med rejsen. Og den slutter jo aldrig.

Det handler dybest set om kærlighed til processen. Til arbejdslivet. Og til livet i det hele taget.

Taget ad notam & Tak Jette Bülck

PS Hvis du har lyst til at være med i en storforvandlende udviklingsproces, der med garanti fører dig ad nye og endnu mere bemærkelsesværdige veje, og hvor du kan være helt tryg ved, at jeg viser vejskiltene undervejs, så du ikke behøver at tænke på, om du når i mål (for det gør du), så ville jeg elske at byde dig velkommen her:

www.linedahl.dk/mentorforløbet-find-dit-budskab-nu