Stort set hver gang jeg samarbejder med en ny kunde og får indblik i hans eller hendes metode, slår det mig: Mange af de grundlæggende indsigter, vi arbejder efter, er de samme – vi arbejder bare inden for hvert vores felt.

Hvordan kan det så være, vi har så svært ved at forstå hinanden? Hvordan kan det så være, vi ikke aner, hvordan andre mennesker gør, når de skaber forandringer? Og hvorfor har vi gang på gang så svært ved at tro, det virkelig kan lade sig gøre?

iStock_000007393833XSmall

Alene i den her måned har jeg to gange efter en konceptdag med forskellige kunder fået at vide (til sidst), at de faktisk ikke troede på, at vi sammen ville kunne finde deres budskab på en enkelt dag. De havde jo selv brugt måneder (år) på det samme. Men vi fandt det. Det gør vi altid.

Præcis som den ene ville kunne ændre min personlige planlægning og spare mig for flere timer hver dag, hvis jeg tilbragte en dag med hende. Præcis som den anden ville kunne lære mig at brænde meget mere igennem med min stemme, hvis jeg tilbragte en dag med hende.

Jeg ved, det ville lykkes. Jeg har set deres metoder. De minder om mine. Great minds think alike.

(Husk det næste gang du bøvler med noget og tvivler på, nogen kan hjælpe dig ud af den hurdle).