Hvis du har (gen)set “Flid, fedt og snyd” med Gotha Andersen på Ramasjang, DR’s nye børnekanal, har du måske som jeg noteret dig den herres kloge ord:
Bliv til noget stort, mens du er lille!

Selv om det er 25 år siden, Gotha gik bort, er hans ord spot on i dag. Lige præcis NU har du nemlig som selvstændig historiske muligheder for at blive til noget stort, mens du er lille.

Hvorfor? Fordi du er indbegrebet af det mest eftertragtede på markedet:

  1. Du kan omstille dig lynhurtigt – præcis som markedet gør
  2. Du kender dine kunder – fordi du selv svarer mails, opkald og kommentarer på din blog eller dine indlæg i de sociale medier
  3. Du er til at regne med – fordi du er af kød og blod og kan vise, hvad du står for uden at tage hensyn til corporate retningslinjer

For nu bare at nævne tre (ud af mange!) fordele, der gør det lettere for dig at blive til noget stort, mens du er lille.

Ligger du inde med flere fordele, ville jeg blive glad, hvis du ville dele dem med mig og andre ved at kommentere indlægget her! Gør du ikke, så tænd for Gotha …