Hvis du er uden job og vil have arbejde, skal du lave en bemærkelsesværdig ansøgning (som jeg skrev om her). MEN hvis du er selvstændig og vil have arbejde … er det så ikke det samme, der gælder?

Er dit website så i virkeligheden ikke din ansøgning – og modtagerne dine potentielle arbejdsgivere? Prøv engang at se på dit website med de øjne.

Sælger det dig og det, du tilbyder? Viser det relevante referencer? Viser det, hvad du har udrettet indtil nu? Eller er det bare en fortælling om, at du er god/ klog/ erfaren? Gør det, at det er nemt at komme i kontakt med dig? Udtrykker det dine holdninger? Gør det dig bemærkelsesværdig?

Det er en god idé at have alt det på dit website, hvis du er interesseret i flere kunder, spændende opgaver, udfordring i livet, udvikling, fame and fortune.