Mælkebøtten lader aldrig stå til. Den skaber konstant mere succes med sit gennemtænkte udgangspunkt og sine svævende frø. Den planter sig godt og grundigt inden for sit felt, som den iøvrigt hele tiden udvider. Og den lader sig ikke slå ud – selv gennem asfalt kommer den op. Resultatet er en succes, der er svær at komme til livs.
Test din succes med 8 simple spørgsmål
- Har du fundet dit dybfølte budskab?
- Kommunikerer du det afklaret og klart?
- Skaber det både succes for dig og for andre?
- Ændrer dit budskab måden, verden ser ud på?
- Er dit budskab så gennemtænkt, at du kan skabe nye versioner af det?
- Hvornår har du sidst udvidet dit felt?
- Har du for nylig ladet dig stoppe af modstand (måske bare fra dig selv)?
- Trænger du til støtte i at skabe (mere) succes med dit budskab?

