I sommerferien læste jeg en artikel i Politiken om kokken Mette Sia Martinussen, hvor hun blandt en masse andet klogt var citeret for noget i retning af, “at du ikke kan lave en nærværende gryde, hvis du ikke kender din gæst“. Spot on. Vil du være nærværende i din “gryde”, så følg de 3 tip her:
- Kend din gæst, din kunde, din klient, din læser eller hvad du kalder den, du tilbyder dine ydelser eller produkter til så godt, at du ved, hvad der falder i hans eller hendes smag. Husk, det handler ikke kun om, hvad du kan lide – for det giver ikke rigtig noget, hvis andre ikke tager godt imod det.
- Husk at der er forskel på, hvad du skal servere hvornår, hvis du vil være nærværende. Prøv engang at forestille dig dine ydelser eller produkter som en menu – hvad ville være bedst som appetizer, som forret, som hovedret og som dessert? Og har du en lokkende avec i gemmerne, som det ville være synd at snyde parate sjæle for? (Der er ikke noget bedre end en tjener, der tilbyder det, man netop havde i tankerne, vel?)
- Lad være med at over-krydre. Gør det, du tilbyder, enkelt og spiseligt. Tænder din “gæst” ikke på hovedingrediensen i din gryde, kan du aldrig krydre dig til succes.
Tak Mette Sia Martinussen, for at gøre en markedsførings-sandhed bredt anvendelig. Af og til forstår vi bare bedre, når det handler om … gryder.
I ferien får du sikkert, som jeg, inspiration fra nye kilder. En af mine er Johnny fra havnen, et pragteksemplar i blå kedeldragt med vildt voksende gråt hår og permanente oliepletter. Han kan noget med bådmotorer – og med simple living. Ham vil jeg lære af i mit forretningsliv, måske kan du også lære noget?
Johnny fra havnen er en haj til meget – især til noget, han sikkert ikke selv er alt for bevidst om: Han gør livet simpelt. Ikke fordi han – i hvert fald når jeg ser ham – altid er iført samme “uniform”. Ikke fordi han bor i en campingvogn … som fastligger i industrikvarteret. Året rundt. Men fordi han kun befinder sig fire steder:
På havnen. På stranden. På arbejde. Eller på ryggen i sin seng.
Han siger selv, at der kun er de muligheder, hvis man for eksempel leder efter ham. Det er der, han trives, Det er der, han gør det, han kan lide. Derfor er det så simpelt. Derfor er Johnny fra havnen min ferie-forretningslivs-inspirationskilde nummer 1.
Hvis bare vi alle sammen kunne indrette vores forretning så simpelt og efter samme kriterier. I stedet for at stå for en masse forskelligt. Og tilbyde en masse forskelligt. En masse, vi ikke brænder 100 % for. Eller i stedet for ikke at tilbyde noget som helst fast, men altid indrette os efter efterspørgslen. Det bliver så kompliceret, ikke? For ikke at tale om prissætningen af det, pyh.
Gør som Johnny. Gør det simpelt. Gør det til at forstå. For dig selv og dine kunder.
“Jeg får simpelthen så mange idéer”. Det hører jeg ofte selvstændige sige. Problemet er bare, at idéerne kun gør dig mere forvirret og mindre målrettet, hvis de stritter i 1000 forskellige retninger. I stedet burde du gøre sådan her:
Find ud af, hvad dit overordnede budskab er. Og tilpas så alle dine idéer (eller dem der kan) efter det budskab. På den måde har de samme udgangspunkt – nemlig det, du kan give dine kunder via din viden, produkter eller ydelser. Det gør din forretning meget mere overskuelig for dig selv – og for dine kunder.
Oven i sommerhatten bliver det lettere for dig at gøre dine idéer så konkrete, at du handler på dem – og det er, som du ved, først dér, idéerne bliver noget værd. (For hvor mange af dine idéer bliver egentlig til noget?)
Det lyder slemt enkelt. Det er det ikke. Men det er sådan, du får gode idéer … i stedet for at få mange idéer. Det er sådan du får et koncept, som består af 1000 sammenhængende søster-idéer …
i stedet for at få 1000 idéer.
Det er sådan mælkebøtten gør.
Den reproducerer sig selv i form af en masse frø, der alle har sammen udgangspunkt, men som flyver vidt forskellige steder hen og vokser op som nye mælkebøtter med hver sit særpræg.
Spred dit budskab med succes.
Stort set hver gang jeg samarbejder med en ny kunde og får indblik i hans eller hendes metode, slår det mig: Mange af de grundlæggende indsigter, vi arbejder efter, er de samme – vi arbejder bare inden for hvert vores felt.
Hvordan kan det så være, vi har så svært ved at forstå hinanden? Hvordan kan det så være, vi ikke aner, hvordan andre mennesker gør, når de skaber forandringer? Og hvorfor har vi gang på gang så svært ved at tro, det virkelig kan lade sig gøre?
Alene i den her måned har jeg to gange efter en konceptdag med forskellige kunder fået at vide (til sidst), at de faktisk ikke troede på, at vi sammen ville kunne finde deres budskab på en enkelt dag. De havde jo selv brugt måneder (år) på det samme. Men vi fandt det. Det gør vi altid.
Præcis som den ene ville kunne ændre min personlige planlægning og spare mig for flere timer hver dag, hvis jeg tilbragte en dag med hende. Præcis som den anden ville kunne lære mig at brænde meget mere igennem med min stemme, hvis jeg tilbragte en dag med hende.
Jeg ved, det ville lykkes. Jeg har set deres metoder. De minder om mine. Great minds think alike.
(Husk det næste gang du bøvler med noget og tvivler på, nogen kan hjælpe dig ud af den hurdle).
På arrangementet Mød Mit Netværk mødte jeg et mavepuster-rammende udtryk: Mindfucking. Kender du det? Tanker der fiser rundt? Ord der kommer ud uden at give mening? Uro der kan mærkes helt ud i øjnene? Det er lidt ubehageligt, ikke – derfor er det næste, jeg vil skrive, så essentielt.
Hvis dine kunder skulle sige én ting til dig, når de møder dig, eller når de møder dit website, så ved jeg, det ville være: Don’t make me mindfuck.
Det er nemlig det samme som at få dem til at tænke – eller som at overføre alle dine uklare budskaber til dem. Det må du ikke gøre.
Det du må gøre er i stedet at servere dit budskab – ja, bare et enkelt, det er alt rigeligt – til kunden på en overskuelig, indsigtsfuld og handlingsorienteret måde.
Måske tænker du – det kan hun sagtens skrive, og ja. Det kan jeg sagtens. For jeg ved, hvad det kræver. Hvis du mindfucker, ved du det også.
PS Tænk over, hvilke kunder du tiltrækker med dine uklare budskaber … kunne det være dem, der ikke helt ved, hvad de er ude efter? Mon de er svære at skabe et målrettet output og i sidste ende et klokkeklart resultat sammen med?
